fbpx

Seminar

Hvordan skal branchen digitalisere byggeprocessen?

Kom til gratis seminar i Bloxhub

Projectspine A/S inviterer alle i byggeriet til en række gratis seminarer i samarbejde med udvalgte partnere som NCC, Autodesk, Deas, Sund & Bælt A/S og andre aktører i branchen. På hvert seminar vil der være indlæg med en praktisk tilgang til digitalisering og nyeste viden på området. Det handler om, hvordan du kan komme på forkanten med digitaliseringen og opnå endnu bedre resultater i byggeprojekterne.

Den 27/10-2020 kl. 15.00 – 18.00 inviterer Projectspine/Symetri dig til ”Fremtidens digitale byggerier” i BLOXHUB, med omdrejningspunktet hvorfor og hvordan vi digitaliserer byggebranchen. 

Hver indlægsholder fortæller om, hvordan netop deres virksomhed eller projekter har haft fokus på områder med fokus på optimering af digitaliseringen af byggeriet. 

Det bliver en spændende eftermiddag med mange højaktuelle indlæg fra branchespecialister. Vi ved fra senest undersøgelse ”Byggeriets Digitale Barometer 2020”, at digitaliseringen af byggeriet ikke har flyttet sig væsentligt de seneste par år, og netop derfor har vi fokus på dette emne. Undersøgelsen viser, at byggeriets virksomheder i dag er mest digitale på områder, som er knyttet til strategiske forhold, efterfulgt af forhold, som er knyttet til organisation og kompetencer. Omvendt er byggeriets virksomheder mindst digitale på områder knyttet til samarbejde og brug af data. 

COVID-19 NB! Rummet tillader 35 deltagere. Vi tager alle hensyn, der er påkrævet, og håber derfor også at vi at få ”fyldt” max op med jer med interesse for digitaliseringen af branchen. 

 Vi påbegynder registreringen kl 14.45

Agenda 

  • Kl.15.00 Velkommen til Data i projekterne har aldrig været vigtigere og mange projekter er udfordrede. Hvordan kan vi sikre informationerne i byggeriet er entydige, valide og brugbare i hele projektforløbet og at alle partner har adgang til samme data. Projectspine – Symetri / Susanne Lund, Business Advisor 
     
  • Kl. 15.20 Fremtidens digitale byggeri v/ Jan Karlshøj, DTU Byg 
     
  • Kl.15.50 Byggeriets Digitale Modenhedsmodel – hvordan ser verden ud? v/ Ulrik BrannerLetsBuild 

Kl. 16.20 Kaffepause.  

  • Kl. 16.30 Fordele ved digitale værktøjer Rubow Arkitekter anvender digitale værktøjer i deres projektering. Hvilke fordele opnår de med det v/ Tue Kappel & Maja Smed Kristensen Rubow Arkitekter 
     
  • Kl. 17.00 NCC 60 sekunder til data og optimal udnyttelse af berigede modeller. BIM som databærer med udgangspunkt i en konkret case – hotelprojektet på Strandgade 7. Vi gennemgår databerigelse igennem projektets mange faser. Optimal udnyttelse af en virtuel model, der beriges med korrekt data og information (som klassifikation og egenskaber) v/ Lone Sand, NCC og Nicolai Karved, Projectspine/Symetri 
     
  • Kl. 17.45 Afrunding og opsamling. Tak for i dag  

Tilmelding til seminar Fremtidens digitale byggerier 

Det er gratis at deltage! Skynd dig at tilmelde dig. Vi har plads til max 35 deltager, så der bliver rift om pladserne. 

Bemærk, at det er et krav, at du medbringer eget mundbind. Det er påkrævet, når man bevæger sig rundt. Der serveres kaffe og kage.  

 

NCC 60 sekunder til data og optimal udnyttelse af berigede modeller. 

Én af Danmarks førende entreprenører NCC holder indlæg om, hvordan de arbejder uden print med 60 sekunder til korrekt data. Og med udgangspunkt i en konkret case – hotelprojektet på Strandgade 7 – gennemgår Lone Sand NCC og Nicolai KarvedProjectspine/Symetri, databerigelse igennem projektets mange faser. I vil få et indblik i optimal udnyttelse af en virtuel model, der beriges med rigtige data og information – data i form af klassifikation og egenskaber. 

Oplev hvordan du opnår det tegningsløse projekt, hvor rådgiver og samarbejdspartnere giver plads til at give den gas inden for BIM. På den måde kan vi alle tilgå information i udførelse (as-built) på under 60 sekunder. 

Fremfor at stille krav til tegninger og traditionel dokumentation, stiller vi krav til verdensklasse BIM! Endnu et NCC-projekt, der helt sikkert kommer til at udfordre digitaliseringen i byggebranchen. Helt konkret gennemgår vi hotelprojektet på Strandgade 7, hvor NCC anvender Spine til at håndtere en projekteringsfase med både BIM7AA og CCS, en udførselsfase udelukkende med CCS og en aflevering til drift med BIM7AA. NCC anvender desuden Spine til at påføre DGNB miljø data på de hundredvis af Typer af bygningsdele i projektet på tværs af fagdiscipliner uden at være afhængig af de originale modelfiler. Hotelprojektet på Strandgade 7 er et godt eksempel på, at der arbejdes problemfrit med flere standarder hen over de forskellige faser som projektering, udførsel og aflevering til drift. 

Praktisk info
Bryghuspladsen 8, indgang C, 3.sal, DK-1473 Copenhagen. (BLOXHUB)

Ankomst på cykel eller gående: tage Rulletrappen ned til -2 (samme etage som Parkering) og ring på dørtelefonen til BLOXHUB – tag elevatoren til 3 sal.

PARKERING: P-huset i Vester Voldgade, BLOXHUB, 1473 København. Vi uddeler 20% rabatkoder til parkering.